dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Novo Nordisk banker prisen ned på dyr diabetesmedicin

Mandag er prisen på en pakke diabetesmedicin uden varsling sat ned med omkring 450 kr. Medicinen tærer på regionernes økonomi.
1. MAJ 2024 6.21

Tilskud til diabetesmedicinen Ozempic har den seneste tid været et omdiskuteret emne, da det tærer på regionernes økonomi. Men mandag har Novo Nordisk banket prisen ned på Ozempic. Det skriver Politiken, der har fået prisfaldet bekræftet af Danmarks Apotekerforening og Novo Nordisk selv.

Ifølge førstnævnte er prisen på Ozempic faldet fra 1.313,35 kroner til 873,35 kroner per pakke.

Novo Nordisk oplyser i et skriftligt svar til Politiken, at det blandt andet sker i forbindelse med diskussioner om tilskud til medicinen. Den koster op mod 24.000 kroner om året per patient og er dyrere end anden diabetesmedicin. Udgiften til medicinen ventes at have rundet 1,4 milliarder kroner i 2023.

I januar anbefalede Medicintilskudsnævnet, at danskere med type 2-diabetes ikke som udgangspunkt skal have tilskud til diabetesmedicin af typen GLP-1-analogere, som primært består Ozempic. Anbefalingen blev sendt videre til Lægemiddelstyrelsen, der i sidste ende skal træffe den endelige beslutning om tilskuddet. Den afventes stadig.

Tilskud til Ozempic

Ozempic indeholder det aktive indholdsstof semaglutid. Det samme gør Novo Nordisks meget populære vægttabsmiddel Wegovy. Men selv om Ozempic og Wegovy begge har en slankende effekt, er der forskel på betalingen for de to midler.

Wegovy skal man som patient selv betale for. Det koster mellem 1.300 og 2.400 kroner om måneden.

For Ozempic gælder det, at patienter med type 2-diabetes kan få tilskud til medicinen. Man skal dog som diabetespatient opfylde bestemte krav for at kunne få det offentlige tilskud.

Den seneste tids stigende brug af Ozempic har fået flere til at gisne om, hvorvidt medicinen bliver givet for en slankende effekt og dermed ikke af de rette årsager.

/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.